Gå til hovedindhold

Ny habilitetsvejledning skal styrke ensartet og gennemsigtig praksis

Nationalt Center for Etik har udgivet en ny habilitetsvejledning for det videnskabsetiske komitésystem.

Vejledningen "Retningslinjer for habilitet i komitésystemet" skal understøtte en ensartet og gennemsigtig håndtering af habilitet i arbejdet med vurdering af forskningsprojekter og bidrage til, at komitéernes arbejde udføres uafhængigt, sagligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Vejledningen henvender sig til medlemmer af de videnskabsetiske komitéer, sekretariatsmedarbejdere samt sagkyndige og andre rådgivere, der deltager i vurderingen af forskningsprojekter. Den beskriver blandt andet regler og procedurer for habilitetserklæringer samt håndtering af potentielle habilitetskonflikter.