Vejledning om genomforskning

1. Indledning

Formålet med denne vejledning er at sikre, at genomforskning sker efter Komitélovens regler om forsøgspersoners selvbestemmelse, sikkerhed og velbefindende, som går forud for hensynet til videnskabelige interesser i at skabe ny viden, jf. Komitéloven § 1 (Lovbekendtgørelse nr. 1268 af 28/11/2024).

Genomundersøgelser kan tilvejebringe detaljerede data vedrørende en persons genetiske sammensætning, herunder nedarvede (germline) og erhvervede (somatiske) genetiske varianter/forandringer, der kan have betydning for helbred og sygdomme. En konsekvens af omfattende kortlægning af forsøgspersoners genomer er, at de genetiske analyser kan resultere i identifikation af væsentlige helbredsmæssige fund hos forsøgspersonerne, som disse kan informeres om efter reglerne i Tilbagemeldingsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 736 af 24/5/2022). Såfremt der også påvises risiko for en forsøgspersons slægtninge, anbefales det at opfordre forsøgspersonen til at kontakte de pågældende slægtninge med henblik på udredning og behandling.

Væsentlige helbredsmæssige sekundære fund defineres som oplysninger, der fremkommer som led i et sundhedsvidenskabeligt eller sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt uden at være omfattet af projektets formål. Væsentlige helbredsmæssige sekundære fund hos forsøgspersoner i forskningsprojekter, betegnes nogle gange for ’sekundære fund’, ’tilfældige fund’, ”tilfældighedsfund”, eller ’uventede fund’. I denne vejledning kaldes de ’sekundære fund’.

I det følgende beskrives National Videnskabsetisk Komités (NVK’s) praksis, retningslinjer og krav for forskning med omfattende kortlægning af genomer.

2. Begrebet omfattende kortlægning af det humane genom

Omfattende kortlægning af genomet betyder, at man undersøger hele eller store dele af genomet, med metoder der kan tilvejebringe detaljeret information om enkeltindividers arvemasse, feks i form af DNA/RNA sekvensbestemmelse. Der genereres typisk store mængder af data, med information om en række genetiske variationer, som kan være forskellige mellem individer.

Mængden af information der opnås, sammenholdt med muligheden for sekundære fund, er udgangspunktet for NVK’s afgrænsning af, hvilke metoder der for nuværende anses for at falde ind under omfattende genomforskning. Listen kan findes i Bilag 1 til denne vejledning (Metodeliste)

Det bemærkes, at sekvensbestemmelse med henblik på at detektere somatiske varianter i f.eks tumorvæv, også anses for omfattende kortlægning, hvis der er risiko for at identificere germline varianter.

Targeteret sekvensbestemmelse af gen-paneler anses som udgangspunkt ikke for omfattende kortlægning. Ved undersøgelse af større paneler, med en deraf følgende forøget risiko for sekundære fund, anbefales det at følge de principper og overvejelser, der er fastlagt for omfattende kortlægning af genomet.

For genotypninger, der ikke falder ind under omfattende kortlægning, men hvor data efterfølgende anvendes til imputation, med høj imputationskvalitet for sjældne varianter, anbefales det ligeledes at følge de principper og overvejelser, der er fastlagt for omfattende kortlægning af genomet.

Risikoen for sekundære fund kan nedsættes ved at filtrere data før den bioinformatiske eller statistiske dataanalyse. Data genereret med metoder, der er nævnt i ’Metodelisten’ (Bilag 1), anses for omfattende kortlægning, hvis rådata eksisterer på individniveau og det i praksis er muligt at gå tilbage og tilgå rådata på et senere tidspunkt, f.eks. ved genanvendelse af data i senere projekter.

3. Anmeldelse af genomforskning til den kompetente myndighed

Anmeldelse af forskning i biologisk materiale, herunder genomforskning, er beskrevet i NVK’s ’Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter’ (Biobankvejledningen). Biobankvejledningen beskriver bl.a., hvordan biologisk materiale skal håndteres, hvis der i et projekt udtages, opbevares og/eller anvendes biologisk materiale, herunder hvis der sker udsendelse af biologisk materiale til andre EU-lande og lande uden for EU (tredje lande).

Projekter skal som udgangspunkt anmeldes til den regionale komité i den region, hvor den forsøgsansvarlige har sit hovedarbejdssted. Anmeldelsen skal dog indsendes til NVK, hvis det biologiske materiale allerede er udtaget fra forsøgspersonerne og der søges om dispensation fra at indhente et nyt samtykke til at udføre omfattende kortlægning på det eksisterende biologisk materiale (se afsnit 7). Dette gælder også situationer, hvor der kun søges om dispensation for dele af forsøgspopulationen.

Hvis der udelukkende er tale om forskning i allerede eksisterende genomdata, som er genereret med metoder til omfattende kortlægning , skal anmeldelse ske til NVK som et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt. Bemærk at Komitéloven ikke stiller krav om indhentelse af samtykke, eller dispensation fra samtykke, til udlevering af data i forbindelse med et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt (se afsnit 8 og 9).

Hvis et projekt både omfatter brug af allerede eksisterende genomdata og inkluderer forskning med mennesker og/eller menneskers biologiske materiale, anses projektet dog for et være et sundhedsvidenskabeligt projekt, der som udgangspunkt skal anmeldes til den regionale komité. I de tilfælde, hvor der samtidig søges om dispensation fra kravet om samtykke til at anvende det biologiske materiale til at udføre omfattende kortlægning, skal der dog ske anmeldelse til NVK, jf. ovenfor.

4. Krav til forskningsprotokoller med omfattende kortlægning

Analyser der anvendes i omfattende kortlægning af menneskets genom involverer ofte mange trin, der kan have betydning for omfanget og kvaliteten af de data, der genereres. For at skabe størst mulig transparens er det vigtigt, at forskningsprotokollen indeholder tilstrækkelige oplysninger til at det videnskabsetiske komitésystem kan vurdere projektet.

Forskningsprotokollen bør indeholde information om:

• Hvilke analyser der forventes inkluderet (genom/exom-analyser, targeteret analyse af gen-paneler, epigenom-analyser, transkriptom-analyser osv.)

• Hvilken teknologi der forventes anvendt (f.eks. sekventering, microarray), herunder hvilken sekventeringsplatform og -metode – eller hvilken microarray, der planlægges anvendt

• Relevante detaljer om den valgte metode, der kan have betydning for omfang og kvalitet af de genererede data (f.eks. sekventeringsdybde, versionsnummer på array, navn på eller størrelse af gen-paneler, datafiltrering, imputation, referencepanel)

• Relevante detaljer om de værktøjer og metoder der planlægges anvendt til data/statistiske analyser

• Hvordan opbevaring af rådata planlægges, herunder hvor, og hvor længe

Forskningsprotokollen skal desuden indeholde en begrundet vurdering af sandsynligheden for sekundære fund, herunder en beskrivelse af eventuelle tiltag for at nedsætte denne sandsynlighed (f.eks. undgå at ”kalde” bestemte gener/genvarianter, bortfiltrering af visse data før den bioinformatiske eller statistiske dataanalyse, begrænsning af udtræk og analysering til data på enkelte gener eller mindre gen-paneler fra oprindelige genome-wide data, osv.).

Genomforskning kan være eksplorativ/hypotesegenererende forskning, hvor der i mindre grad er tale om meget præcise hypoteser eller endepunkter. Komitéloven kræver dog stadig, at der er tale om et forskningsprojekt med forskningsspørgsmål og -formål, der er tilstrækkeligt præciseret til at kunne vurdere den videnskabelige kvalitet. NVK vil have fokus på, at der er en formålsmæssig eller metodologisk afgrænsning med en overordnet problemstilling. Det skal fremgå, hvad der søges efter, og de metodiske valg skal begrundes, så komiteen kan vurdere den videnskabelige standard, herunder projektets videnskabsetiske berettigelse. Læs mere om hypotesegenererende forskning her.

4.1. Sagkyndig komité til vurdering af sekundære fund.

I forskningsprojekter, hvor der er en sandsynlighed for at der kan opstå sekundære fund, skal forskningsprotokollen indeholde en redegørelse for håndtering af disse, herunder hvilke procedurer der iværksættes for tilbagemelding til forsøgspersonen. Se Tilbagemeldingsbekendtgørelsens kapitel 3.

Det skal fremgå hvem der tager stilling til om der skal ske tilbagemelding, og i hvilke situationer tilbagemelding vil ske. Herudover skal man beskrive sammensætningen af den sagkyndige komité, som skal oprettes ved fremkomst af mulige væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, samt angive procedurer for hvordan medlemmerne af den sagkyndige komité udpeges.

Den sagkyndige komité skal bestå af en autoriseret sundhedsperson inden for sygdomsområdet, der forskes i, og skal derudover bestå af medlemmer, der besidder den nødvendige ekspertise til at vurdere, om kriterierne for tilbagemelding er opfyldt, jf. Tilbagemeldingsbekendtgørelsen § 5. Se nærmere nedenfor i afsnit 6 om kriterierne for tilbagemelding til forsøgspersoner.

Forskningsprotokollen kan også alternativt beskrive indgåelse af et samarbejde med en klinisk genetisk afdeling på et hospital med henblik på vurdering og tilbagemelding af sekundære fund i genomprojekter. Se Tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 6.

4.2. Samarbejde med eksterne partnere om genomdata

I genomforskning kan den forsøgsansvarlige vælge at benytte et eksternt laboratorium eller en ekstern virksomhed til at forestå de genetiske og/eller bioinformatiske analyser. I så fald skal det oplyses i forskningsprotokollen hvilken type biologisk materiale der udsendes, samt med hvilke metoder og på hvilket laboratorium/virksomhed, prøverne bliver analysereret. Det skal angives, at der vil blive indgået en skriftlig databehandleraftale med henblik på dette specifikke formål, hvorefter laboratoriet eller virksomheden ikke må anvende de overladte oplysninger til andet end udførelsen af opgaven for den dataansvarlige. Se Datatilsynets hjemmeside for hjælp til udarbejdelse af databehandleraftale.

Hvis forsøgsansvarlig derudover, eller supplerende, etablerer et egentligt forskningssamarbejde med andre forskere om analyse og brug af genomdata enten i Danmark eller i andre lande, skal formålet og rammerne specificeres i forskningsprotokollen. Det skal klart fremgå af protokollen:

• Hvilke data, der vil blive videregivet til specifikke samarbejdspartnere

• At data fra den omfattende kortlægning alene anvendes til forskning inden for det godkendte projekts formål

• Hvis rådata påtænkes stillet til rådighed for andre forskere, f.eks. efter krav fra tidsskrifter, eller hvis data ikke destrueres, men opbevares efter projektets afslutning, forudsættes dette at ske i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven

• At de fire kriterier for tilbagemelding af væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, jf. nedenfor i afsnit 6, skal efterleves af samarbejdspartneren

Bemærk, at i visse situationer kræves Datatilsynets tilladelse til videregivelse til tredjeperson uden for projektet, jf. Databeskyttelseslovens § 10, stk. 3. Se Datatilsynets hjemmeside.

5. Informeret samtykke og kontakt til forsøgspersoner

Krav til information og samtykke rejser særlige overvejelser ved genomforskning. Hovedreglen er, at der skal foreligge et informeret eller stedfortrædende samtykke til kortlægning af et individs genom. Se dog også afsnittene 7 og 8 nedenfor, samt afsnit 2.

Den skriftlige information til forsøgspersonerne skal angive, at der er tale om en forespørgsel om at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, og informationen skal præsenteres på en sådan måde, at den sætter forsøgspersonen i stand til at tage stilling til, om denne ønsker at deltage i forskningsprojektet. Der skal lægges afgørende vægt på en forståelig information, da genomforskning kan være et svært tilgængeligt emne.

NVK har udarbejdet nogle valgfrie standardtekster, der kan anvendes til information af forsøgspersoner i forsøg, hvori der indgår genomforskning. Tekststykkerne kan både flettes ind i deltagerinformationer, som alene omhandler genomforskning eller i deltagerinformationer, hvor genomforskning indgår som et supplement, f.eks. i lægemiddelforsøg. Tekstforslagene kan findes i Bilag 2 Tekstforslag til genominformation i deltagerinformationer.

Den skriftlige information skal indeholde information om, at der kan ske tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, hvis betingelserne i Tilbagemeldingbekendtgørelsen er til stede. Det skal angives, at disse betingelser bl.a. omhandler at en sagkyndig komité i samarbejde med den forsøgsansvarlige forudgående har vurderet fundets kliniske relevans og sikkerhed, samt at der er tale om livstruende eller klart alvorlig sygdom eller sygdomsdisposition, som i væsentlig grad kan behandles, forebygges eller lindres, og som har væsentlig betydning for forsøgspersonen og dennes vitale interesser. Der skal desuden informeres om at forsøgspersonen kan frabede sig denne tilbagemelding af helbredsmæssige fund, men at dette kræver et særskilt og informeret samtykke (se nedenfor samt afsnit 6.1).

Der er udarbejdet en fortrykt standardsamtykkeerklæring (Standardskabelon S13) til anvendelse i projekter, hvori der indgår omfattende kortlægning af arvemassen. Teksten skal tilpasses projekter, hvor inhabile eller afdøde indgår. Der er til den fortrykte samtykkeblanket (S13) knyttet et særligt tillæg om retten til ikke-viden (S13 Appendiks: Genomforskning – særligt tillæg om retten til ikke-viden) for de helt sjældne tilfælde, hvor en forsøgsperson må frabede sig information om livreddende fund og forsøgspersonen fortsat inkluderes i projektet, jf. Tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 15, stk 3. Det forudsættes at en deltager, der ønsker at benytte muligheden for at frabede sig information om livreddende fund, bliver grundigt oplyst om konsekvenserne heraf.

I projekter, hvor der er en lav sandsynlighed for, at der vil fremkomme væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, kan forsøgspersonerne informeres om dette. Det bemærkes dog at disse forskningsprojekter ikke er undtaget fra forpligtelsen til at oprette en sagkyndig komité, eller indlede et samarbejde med en klinisk genetisk afdeling på et hospital (se afsnit 6). Når forsøgspersonerne informeres om, at der er en lav sandsynlighed for sekundære helbredsfund kan det supplerende oplyses, at manglende tilbagemelding ikke nødvendigvis er ensbetydende med fravær af sygdom hos forsøgspersonen.

Der henvises til yderligere vejledning i forskertjeklisterne, der også beskriver særlige krav til informationen i genomforskning. Herudover gælder de almindelige regler om information af forsøgspersoner.

5.1. Information og inddragelse af mindreårige og voksne varigt inhabile

Komitélovens § 19 indeholder betingelser, som skal være til stede, når mindreårige og voksne varigt inhabile indgår i forskningsprojekter.

Generelt gælder det helt grundlæggende princip, at der kun kan tillades forskning på børn, hvis projektet ikke med tilsvarende nytte kan gennemføres med inddragelsen af voksne forsøgspersoner. I forskningsprojekter, der inddrager mindreårige vil NVK i den konkrete vurdering lægge vægt på

• Om projektet er afgørende for at efterprøve data indhentet ved forsøg på voksne (eller ved andre metoder) og det vedrører børnenes sygdom og kan forventes at give patientgruppen en gevinst, eller

• Om projektet ikke med samme nytte kan gennemføres med voksne og har udsigt til direkte at gavne de inkluderede børn, eller

• Om projektet alene kan gennemføres ved inddragelse af børn med denne sygdom og giver meget store fordele for patientgruppen, og giver minimale risici og gener

I forhold til mindreårige, kan børn under 15 år ikke selvstændigt give samtykke til at få udtaget en prøve til genomforskning. Det er i stedet forældrene, der skal give samtykke på barnets vegne. Hvis forsøgspersonen er fyldt 15 år, men endnu ikke er myndig, skal både forsøgspersonen og forældremyndighedens indehaver give samtykke til deltagelse jf. komitelovens § 4a.

Ifølge § 18, stk. 3 i Anmeldelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 825 af 4/6/2020) skal børn informeres, og der skal indhentes tilsagn fra barnet når de indgår i forskning. Informationsniveauet skal tilpasses barnets alder og mentale modenhed, og kravene til høringen skærpes, jo ældre og mere moden barnet er. Da 15-17-årige selv skal samtykke til at indgå i forskning, skal den unge modtage skriftlig og mundtlig information om projektet.

I forhold til voksne varigt inhabile skal et stedfortrædende samtykke gives af den nærmeste pårørende og forsøgsværgen. Det stedfortrædende samtykke skal være et udtryk for forsøgspersonens interesse, og forsøgspersonens tilkendegivelser skal tillægges betydning.

5.2. Genetisk rådgivning

Særligt i projekter, hvor der undersøges for højpenetrante genvarianter, (fx ved monogene sygdomme) skal der forud for samtykke til forsøgsdeltagelse tilbydes kvalificeret genetisk rådgivning.

Genetisk rådgivning ydes af en speciallæge med erfaring inden for de(n) relevante sygdomsgruppe(r) eller af andre personalegrupper, som er behørigt oplært og superviseret. Forsøgsansvarlig kan således delegere til en fagligt kvalificeret person at informere forsøgspersonen om potentielle helbredsfund.

Hvis der under et forskningsprojekt fremkommer fund om en genetisk variation, som har væsentlig helbredsmæssig betydning for forsøgspersonen, skal dette håndteres som beskrevet i afsnit 6.

6. Tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige sekundære fund

Den forsøgsansvarlige kan videregive væsentlige helbredsmæssige fund til forsøgspersonen, hvis fundet indikerer, at der er sikkerhed, eller stor sandsynlighed, for at denne lider af, eller er disponeret for at få, en alvorlig sygdom og det er nødvendigt af hensyn til forsøgspersonens vitale interesser at melde tilbage (se Tilbagemeldelsesbekendtgørelsen).

Reglerne om tilbagemelding vedrører genvarianter med høj penetrans, som disponerer for en sygdom af alvorlig karakter, og hvor sygdommen kan helbredes, behandles eller forebygges. Undtaget fra tilbagemeldingsreglerne er således tilbagemelding om risikovarianter med lav eller moderat penetrans eller med usikker klinisk betydning.

Den sagkyndige komité, som oprettes ved fremkomst af mulige væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, skal vurdere:

1. om sygdommen eller sygdomsdispositionen i væsentlig grad kan behandles, forebygges eller lindres

2. om sygdommen eller sygdomsdispositionen har væsentlig betydning for forsøgspersonen/ forskningsdeltageren

3. fundets kliniske validitet og

4. om metoden til påvisning af fundet er sikker

Vurderingen af, om der skal ske tilbagemelding, foregår i samarbejde med den sagkyndige komité eller en klinisk genetiske afdeling på et hospital, jf. Tilbagemeldingsbekendtgørelsens §§ 6 og 7. Det er dog den forsøgsansvarlige, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt der skal ske tilbagemelding.

Bemærk, at det alene er personer, som har lovbestemt tavshedspligt, der kan informere forsøgspersonen. Hvis ikke den forsøgsansvarlige er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, vil informationen skulle gives via en sundhedsperson med tavshedspligt, jf.§ 3, stk. 2 i Tilbagemeldingsbekendtgørelsen.

Den forsøgsansvarlige skal sikre sig, at der alene videregives personoplysninger til den sagkyndig komité, den klinisk genetiske afdeling eller involverede sundhedspersoner i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens regler.

Sekundære fund valideres før der foretages en tilbagemelding til forsøgspersonen. Validiteten af de benyttede analysemetoder bør derfor tages i betragtning, herunder hyppigheden af falsk positive fund.

Proceduren for tilbagemeldingen om et sekundært fund til forsøgspersonen kan indebære at der etableres kontakt via e-Boks, telefonisk eller ved et ambulant besøg ved forsøgsstedet, hvis behandling stadig pågår. Som udgangspunkt bør den første kontakt ske via e-Boks, med information om at man vil blive kontaktet telefonisk (eller ved et planlagt besøg på afdelingen) efterfølgende. Den valgte fremgangsmåde kan afhænge af, om fundet er sket i et forskningsprojekt med deltagersamtykke eller med dispensation for indhentning af samtykke.

Forskeren kan derpå tilbyde forsøgspersonen en samtale, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning om, hvad de specifikke fund betyder for forsøgspersonens helbred, samt hvilke muligheder der er for behandling eller forebyggelse. En yderligere mulighed kan være efterfølgende at henvise forsøgspersonen til en klinisk genetisk afdeling.

6.1 Mulighed for at fravælge information

Tilbagemelding af væsentlige helbredsmæssige sekundære fund skal ske under hensyntagen til den pågældende forsøgspersons ret til ikke at modtage denne information, jf. Tilbagemeldingsbekendgørelsens § 8 og Anmeldelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 3. Tilbagemelding af fund kan således ikke ske, hvis forsøgspersonen har frabedt sig denne viden, ved at underskrive et særligt tillæg til samtykkeblanketten om retten til ikke-viden (se også den fortrykte samtykkeblanket S13 og det fortrykte særlige tillæg S13 Appendiks: Genomforskning – særligt tillæg om retten til ikke-viden). Et sådan fravalg bør være et informeret fravalg, hvor forsøgspersonen har modtaget en grundig, aktuel og relevant information om de eventuelle konsekvenser af fravalget, herunder at tilbagemelding til forsøgspersoner kan ske efter nødretlige principper.

Muligheden for at fravælge information om væsentlige helbredsmæssige fund gælder også for forsøgspersoner/forskningsdeltagere, som indgår i et forskningsprojekt uden forudgående kontakt, jf. Tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 9. Dette kan være tilfældet, enten fordi de er inkluderet med dispensation fra samtykke jf. Komitélovens § 10, eller fordi deres data indgår i henhold til reglerne om sundhedsdatavidenskabelige projekter (se afsnit 8).

I sådanne tilfælde kan forskeren etablere en såkaldt "mellemstation", som refererer til en procedure, hvor forsøgspersonen først kontaktes skriftligt, f.eks. via brev eller e-mail, og informeres om, at der er gjort væsentlige fund i forskningen. Derefter gives forsøgspersonen mulighed for at vælge, om vedkommende vil have mere information om helbredsfundet. Der kan derpå tilbydes en samtale, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning om, hvad de specifikke fund betyder for deres helbred, samt hvilke muligheder der er for behandling.

Ved inddragelse af mindreårige

Tilbagemelding af helbredsmæssige fund til mindreårige, og voksne varigt inhabile, eller deres stedfortrædere, er ikke reguleret i Tilbagemeldingsbekendtgørelsen, men beror på nødretslignende overvejelser. Herudover anses §15, stk. 3 i Anmeldelsesbekendtgørelsen for kun at give forsøgspersonen selv (og ikke dennes stedfortræder) muligheden for at tage stilling til, om denne ønsker tilbagemelding af væsentlige helbredsmæssige fund.

Dette betyder, at forældre ikke kan fravælge at blive kontaktet om væsentlige helbredsmæssige sekundære fund om deres barn.

Det fortrykte særlige tillæg om retten til ikke-viden (S13 Appendiks: Genomforskning – særligt tillæg om retten til ikke-viden) kan derfor ikke bruges, når børn deltager i forskningsprojekter med genomdata.

7. Dispensation fra fornyet samtykke fra forsøgspersonerne, når det biologiske materiale kommer fra en biobank

Nedenfor beskrives praksis i sager om dispensation fra samtykke i de situationer, hvor det biologiske materiale er indsamlet ved et tidligere godkendt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (forskningsbiobank) eller fra patienter i forbindelse med behandling (klinisk biobank), herunder dispensation i projekter, hvor biologisk materiale fra mindreårige indgår.

7.1. Dispensation vedrørende forsøgspersoner, der har handleevne (habile forsøgspersoner)

Der kan ansøges om dispensation fra kravet om fornyet samtykke, hvis forskningsprojektet ikke rummer sundhedsmæssige risici og projektet i øvrigt ikke kan være til belastning for forsøgspersonen, eller hvis det er umuligt/uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente samtykke.

NVK lægger ved stillingtagen til dispensation fra samtykkekravet bl.a. vægt på

• Om formålet med projektet er beslægtet med det tidligere projekt/kliniske område, hvor det biologiske materiale blev udtaget/indsamlet

• Om forsøgspersonerne oprindeligt er informeret om forskning i arveanlæg (gener), hvis der er tale om et tidligere forskningsprojekt

• Om en væsentlig del af forsøgspersonerne er afgået ved døden

• Tidspunktet for, hvornår samtykket blev indhentet. Der er særlig grund til at være opmærksom på den information og det samtykke der er givet adskillige år tilbage i tiden

• At forsøgsansvarlig/biobankansvarlig ved kliniske biobanker vil tjekke om forsøgspersonerne har frabedt sig forskning i Vævsanvendelsesregistret.

• Om der søges efter højpenetrante genvarianter af betydning for alvorlige sygdomme, med afledte konsekvenser for sandsynligheden for sekundære fund

• At sekundære helbredsmæssige fund håndteres i overensstemmelse med kriterierne i Tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og 2

• At der i projektet er beskrevet oprettelse og sammensætning af en sagkyndig komité/indgået samarbejde med en klinisk genetisk afdeling til håndtering af sekundære fund, jf. Tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 4/ § 6

• At tilbagemelding sker under hensyntagen til den pågældende forsøgspersons ret til ikke at modtage denne information, jf. Tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 9.

7.2 Dispensation vedrørende mindreårige

Forskning med mindreårige skal som udgangspunkt ske med et informeret samtykke fra forældrene, samt med samtykke fra barnet selv, hvis det er fyldt 15 år. I forskningsprojekter, hvor der søges om dispensation fra samtykke vil NVK dog særlig have fokus på, at dispensation fra samtykket ikke er til belastning for den mindreårige. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at genomforskning kan have særlige implikationer for hele familien, og at det derfor er væsentligt at overveje betydningen af at inddrage/undlade at inddrage forældrene.

Generelt gælder det helt grundlæggende princip, at der kun kan tillades forskning på mindreårige, hvis forskningsprojektet ikke med tilsvarende nytte kan gennemføres med inddragelsen af voksne forsøgspersoner.

NVK har givet afslag på dispensation fra samtykke i et forskningsprojekt med biologisk materiale fra en forskningsbiobank på grund af en mulig belastning af børnene, særligt de raske børn, da de senere ville kunne blive konfronteret med fund af alvorlig helbredsmæssig karakter som først måtte få betydning i voksenårene. I det konkrete forsøg havde de genetiske undersøgelser hverken behandlingsmæssige eller forebyggelsesmæssige formål i forhold til børnene.

NVK har dog i flere tilfælde givet dispensation fra samtykke til forskning i biologisk materiale fra en klinisk biobank med materiale fra alvorligt syge børn, hvoraf en del var afgået ved døden, og hvor forskningsprojektet vedrørte den sygdom, som børnene led af.

I nogle af de store forskningsprojekter, som er oprettet for over 18 år siden, og hvor det biologiske materiale fortsat er opbevaret, er forsøgspersonerne siden hen blevet myndige. Søges der om dispensation fra samtykke vedrørende dette materiale, hvor forældrene i et tidligere forsøg har tilladt forskning, skal det vurderes om der er en risiko for at den nu voksne forsøgsperson kan belastes herved (jf. Komitélovens § 10).

Hvis den videnskabsetiske komité i det oprindelige forskningsprojekt har stillet vilkår om fornyet samtykke, når den mindreårige bliver myndig, vil en dispensation fra samtykke ikke kunne gives. Det bemærkes, at selv hvis der ikke foreligger et sådan vilkår vil NVK være tilbageholdende over for at give dispensation og vil lægge op til at den nu voksne forsøgsperson selvstændigt skal give samtykke til genomforskning.

Anvendelse af materiale fra PKU-biobanken

Danmarks Neonatale Screeningsbiobank (PKU biobanken), som er en vigtig national forskningsressource, har en særlig status. Hvis materialet herfra skal gøres til genstand for genetisk forskning med dispensation fra samtykke (herunder targeterede analyser, der ikke nødvendigvis anses som omfattende kortlægning), skal det bemærkes, at PKU-prøverne oprindeligt er udtaget til konkrete behandlingsmæssige formål, der ofte adskiller sig væsentligt fra formålet i de nye forskningsprojekter, hvori der senere søges om dispensation fra samtykke.

PKU-prøven foretages ydermere kort efter barnet er født og på et tidspunkt, hvor det er tvivlsomt om forældrene kan tænkes at kunne forudse senere anvendelse i genetiske forskningsprojekter. Både den information, der er givet til forældrene og det samtykke, der er indhentet, har desuden ændret sig gennem årene siden PKU-biobankens oprindelige etablering.

NVK har afvist at give sådanne dispensationer, da forældrene ikke i tilstrækkelig grad er informeret om genomforskningen, hvilket jo i endnu højere grad gælder de senere voksne børn, hvis biologiske materiale det drejer sig om. Tilsvarende overvejelser kan lægges til grund ved de targeterede analyser (se endvidere afsnit 9).

8. Sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med genomdata eller data fra billeddiagnostik

Pr. 15. juni 2020 blev der indført krav om anmeldelse og behandling af forskningsprojekter med sensitive bioinformatiske data, jf. § 14 i Komitéloven. Projekterne betegnes: Sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter – SDV-projekter.

Forskningsprojekterne skal anmeldes til NVK.

Bemærk at Komitéloven ikke stiller krav om indhentelse af samtykke, eller dispensation fra samtykke, til udlevering af data i forbindelse med et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt.

Forskning i disse sensitive, bioinformatiske data er kendetegnet ved at kunne give anledning til sekundære helbredsmæssige fund om de individer, hvis data indgår. Heraf følger at kravene vedrørende tilbagemelding af sekundære fund gælder i sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf. Tilbagemeldingsbekendtgørelsen. Se afsnit 4.1 og 6 i det ovenstående.

Læs mere om sundhedsdatavidenskabelig forskning.

9. Regler om information og selvbestemmelse – januar 2024

Fra januar 2024 trådte nye regler i kraft (se Komitélovens § 10 stk. 2 og § 21 d), hvorefter NVK i forbindelse med vurderingen af et anmeldt sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt med brug af genomdata eller et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt med omfattende kortlægning af menneskets genom med dispensation for samtykket, har mulighed for at stille vilkår om at der gives information til de berørte borgere om projektets eksistens. NVK kan således kræve, at den forskningsansvarlige informerer borgerne om forskningen, f.eks. via e-Boks. Se bilag 3 for krav til informationsskrivelsen.

Det vil i sådanne situationer være muligt for borgerne at trække sig ud af projektet, inden data indsamles og behandles i forskningsprojektet (opt out). Disse nye regler er udarbejdet med henblik på at øge borgernes mulighed for selvbestemmelse og for at skabe transparens omkring forskningen.

Bestemmelsen om dette vilkår vil bl.a. kunne finde anvendelse, hvis komiteen vurderer

• at der ikke er givet tilstrækkelig information i forbindelse med gennemførelse af omfattende kortlægning i forbindelse med behandling af patienter

• at der ikke er givet tilstrækkelig information om genetiske undersøgelser i deltagerinformationen i forbindelse med gennemførelse af omfattende kortlægning fra tidligere forskningsprojekter

• hvor data er genereret i forbindelse med behandling, og ønskes anvendt til forskning inden for andre sygdomsområder, end dem, som patienten initialt blev behandlet for eller lider af

• hvor der ikke er givet tilstrækkelig deltagerinformation om potentiel fremtidig forskning i det oprindelige forskningsprojekt, eller forskningsformålet er væsentlig ændret (nyt sygdomsområde, formål og eller metode)

Supplerende fremgår det af lovens forarbejder, at information kan være hensigtsmæssig ud fra almene betragtninger om at understøtte de vigtige forskningsprojekter inden for personlig medicin, som nutiden og fremtiden skaber mulighed for, ved at sikre større folkelig indsigt i biobankforskning.

9.1 Om muligheden for opt out

Lovens forarbejder nævner desuden, at databeskyttelseslovgivningens regler indebærer, at hvis persondata allerede er indsamlet og behandlet, vil et fravalg af deltagelse i forskning alene få virkning for fremadrettet indsamling af væv samt analyser og opslag i patientjournalen i projektet.

Med henblik på at give forsøgspersoner/forskningsdeltager en reel fravalgsmulighed kan NVK beslutte, at der i et konkret projekt skal sættes en frist, f.eks. 30 dage fra afsendelsen af informationsskrivelsen, hvor forsøgspersonerne/forskningsdeltagerne kan trække sig fra projektet ved henvendelse til projektets kontaktperson. Først efter denne frist kan projektet påbegyndes.

10. Ændringslog

Ændringslog

Opdateret oktober 2025. Spørgsmål og svar bragt i overensstemmelse med indhold opdateret august 2025.

Opdateret august 2025. Opdateringer til samtlige afsnit og bilag, samt tilføjelse af nye oplysninger til afsnit 6 og 9, samt bilag 1, 2 og 3

Publiceret oktober 2020.

Se i øvrigt forskervejledningen – særkrav genomprojekter

Bilag 1: Metodeliste

Bilag 2: Tekstforslag om genomforskning til deltagerinformation

Bilag 3: Information om forskningsprojekt, der omfatter forskning i menneskets arvemasse