Læs om og anmeld et forskningsprojekt med omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvori der søges om dispensation fra samtykkekravet

Forskningsprojektet skal indsendes til NVK hvis der søges om dispensation fra at indhente et nyt samtykke til at lave omfattende kortlægning på allerede udtaget biologisk materiale, som enten er indsamlet ved et tidligere godkendt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (forskningsbiobank) eller fra patienter i forbindelse med behandling (klinisk biobank).

Metoder, der hører under omfattende kortlægning af arvemassen:

  • Helgenomsekventering – Whole Genome Sequencing (WGS)
  • Total exom sekventering – Whole Exome Sequencing (WES)
  • Total RNA-sekventering, fx sekventering af RNA fra benigne humane tumorer
  • Genome Wide Associations Studies (GWAS) med kortlægning af sjældne varianter, hvor der er risiko for fremkomst af sekundære fund.
    • Dette gælder fx brug af den originale version af Infinium Global Screening Array
  • Epigenetiske undersøgelser baseret på NGS-metoder med omfattende DNA-sekventering af et stort antal områder i arvemassen

Metoder der ikke er omfattende kortlægning af arvemassen:

  • Targeteret sekventering, hvor sekventeringen målrettes et begrænset antal definerede gener
  • RNA-sekventering med “TAG baserede” metoder (korte sekvenser), hvor der studeres expressionsniveauer og ikke sekvensvariation
  • Epigenetiske undersøgelser, hvor der ikke genereres omfattende sekvensinformation. Dette gælder fx brug af methylerings-arrays, som ikke genererer omfattende DNA sekvensinformation, fx Infinium MethylationEPIC array BeadChip
  • Genome Wide Association Studies (GWAS) med SNP-arrays med kortlægning af hyppige varianter

Dispensationsadgang

Dispensation fra kravet om fornyet samtykke kan meddeles, hvis forsøget ikke rummer sundhedsmæssige risici og projektet i øvrigt ikke kan være til belastning for forsøgspersonen, eller hvis det er umuligt/uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente samtykke.

NVK lægger ved stillingtagen til dispensation fra samtykkekravet bl.a. vægt på

  • At formålet med projektet er beslægtet med det tidligere projekt/kliniske område, hvor materialet blev udtaget/indsamlet
  • At forsøgspersonerne oprindeligt er informeret om forskning i arveanlæg (gener), hvis der er tale om et tidligere forskningsprojekt
  • Om en væsentlig del af forsøgspersonerne er afgået ved døden
  • Om der søges efter højpenetrante varianter af betydning for alvorlige sygdomme, med afledte konsekvenser for risikoen for væsentlige helbredsmæssige sekundære fund
  • At anmelder følger NVK´s genomretningslinier vedrørende væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, herunder anvendelse af en komité af sagkyndige til vurdering heraf
  • Tidspunktet for, hvornår samtykket blev indhentet. Der er særlig grund til at være opmærksom på den information og det samtykke der er givet adskillige år tilbage i tiden
  • At forsøgsansvarlig/biobankansvarlig ved kliniske biobanker vil tjekke om forsøgspersonerne har frabedt sig forskning i Vævsanvendelsesregistret

Ofte stillede spørgsmål om projekter med omfattende kortlægning med dispensation fra samtykket

For tiden omfattes brug af Next Generation Sequencing (NGS) til total genomisk sekventering (Whole Genome Sequencing, WGS), total exom sekventering (Whole Exome Sequencing, WES) eller total RNA-sekventering. Dette gælder også ovenstående metoder anvendt på DNA/RNA fra humane tumorer, da resultaterne ofte afslører den genestiske profil i resten af kroppen.

Derimod anses gensekventering af bakterier isoleret fra mennesker ikke anses for omfattende kortlægning af individets arvemasse.

Targeteret sekventering, hvor sekventeringen målrettes et begrænset antal definerede gener, er heller ikke omfattet af begrebet ”omfattende kortlægning af individets arvemasse”. Dette gælder også for Genome Wide Association Studies (GWAS-undersøgelser), udført ved brug af SNP-arrays, der undersøger hyppige gen-varianter. GWAS undersøgelser, der også kortlægger sjældne varianter, der kan have stor prædiktiv værdi og dermed væsentlig betydning for forsøgspersonerne, anses derimod for omfattende kortlægning (fx Infinium Global Screening Array fra Illumnia).

Epigenetiske undersøgelser anses for omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvis der kan generes tilfældighedsfund af væsentlig betydning for den undersøgte forsøgsperson. Analyser, der ikke giver omfattende sekvensinformation er ikke omfattet. Dette gælder fx brug af methylerings-assay (som undersøger en begrænset del af CpG sites i det humane genom). Derimod vil metoder, der indbefatter DNA sekventering ved NGS af et stort antal områder i arvemassen, anses for at være omfattende kortlægning (fx whole genome bisulfite sequencing, der kan give information om alle CpG sites).

Selv om der ikke gennemføres omfattende sekventering, anbefaler komitésystemet, at man følger principperne i genomvejledningen, hvis der er risiko for at gøre uventede fund (fx ved targeteret undersøgelse af et meget stort antal gener).

Forsøg med omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvor der indhentes informeret samtykke fra forsøgspersonerne, skal anmeldes til de regionale videnskabsetiske komiteer.

Forsøg med omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvor der søges om dispensation fra kravet om indhentelse af informeret samtykke fra forsøgspersonen, skal anmeldes til National Videnskabsetisk Komité. Se her om anmeldelse til NVK

Forsøg, der ikke falder ind under begrebet "omfattende kortlægning af individets arvemasse", fx ved targeteret sekventering, og hvor der søges om dispensation fra indhentelse af informeret samtykke, skal anmeldes til de regionale videnskabsetiske komiteer. Se her om anmeldelse til en regional komité.

I disse sager lægger komiteerne bl.a. vægt på;

  1. at der ikke søges efter kendte varianter af betydning for andre alvorlige sygdomme, hvorfor risikoen for tilfældighedsfund er minimal,
  2. at der opstilles klare og hensigtsmæssige retningslinjer for håndtering af tilfældighedsfund i overensstemmelse med NVKs retningslinjer. Det anbefales, at der oprettes en komité af uafhængige sagkyndige, der ved forekomst af tilfældighedsfund skal vurdere, om der skal ske tilbagemelding efter retningslinjerne, herunder processen herfor,
  3. at formålet og sigtet med det nye projekt ikke er væsentligt anderledes end det oprindelige projekt, hvorfra det biologiske materiale er udtaget, eller at materialet er udtaget fra patienter inden for samme sygdomsgruppe (ved materiale udtaget fra tidligere forsøg) at forsøgspersonerne blev informeret om,
  4. at der vil ske undersøgelser af arveanlæg (gener), og at en del af deltagerne har haft mulighed for at tage stilling til, om de ønsker tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige fund,
  5. at en væsentlig del af deltagerne antages at være afgået ved døden.

Desuden skal materialet være udtaget og opbevaret lovligt frem til anvendelsen.

Du kan se nærmere om praksis i dispensationsager her.

Børn kan normalt kun indgå i interventionsforskning, hvis forskning med voksne ikke giver samme nytte, og deltagelse i forsøget giver barnet en direkte helbredsmæssig gevinst.

Hvis et forsøg kun kan gennemføres med børn, er det et krav, at forsøget giver meget store fordele for børn med den undersøgte sygdom. Disse krav følger af komitélovens regler (§ 19).

Ved biobankforskning, hvor der søges om dispensation fra samtykkekravet, kan indgå børn i forskningen, hvis forsøget ikke udgør en ny risiko eller belastning af barnet (komitélovens § 10).

Det anses som en belastning af børn, særligt raske, hvis de i deres barndom eller ungdomsår som følge af omfattende kortlægning af deres genom vil kunne risikere at blive konfronteret med tilfældighedsfund af alvorlig helbredsmæssig karakter, som evt. først måtte slå igennem i voksenårene.

Raske børn tillades derfor normalt ikke i biobankforsøg med genomsekventering.

Du kan læse mere om komiteernes praksis om børn i Vejledning om genomforskning og forskning i sensitive bioinformatiske data.

Senest opdateret 01-02-2024

Indhold på siden